“Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført…”

”Sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld” (Mark 2,27).

Hvad har ’sabbat’ og social retfærdighed med hinanden at gøre? Er sabbatten ikke en særlig dag, sat til side, gjort hellig for, at mennesket kan nyde samværet med dets skaber? Er sabbatten ikke et tegn på mig og mit gudsforhold – min personlige relation til min Gud og frelser?

Ordet sabbat kommer fra det hebraiske ord shabbat. Dette ord forekommer 47 gange i Mosebøgerne.

Sabbatten er ikke blot et åndehul i en travl hverdag, den er også et holdepunkt i en forvirret og farefuld verden. Den giver håb og forsikring for dem, der holder fast ved Guds hviledag.

Jesus første tilhængere var jøder, som var vokset op med helligholdelsen af ugens syvende dag, sabbatten. Der var aldrig nogen tvivl hos dem om, hvilken dag der var den rette helligdag.