René Bidstrup

Sabbat: Et Tempel i Tiden

“Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.” (1 Mos 2,1-3, Bibelen (1992))

Vi lever i en verden på en jordklode med en helt igennem fantastisk natur. Bare her i Danmark kan vi få fantastiske naturoplevelser. Uanset om vi tænker på en kanotur på Silkeborgsøerne, en gåtur ved Helligdomsklipperne på Bornholm, en tur på stranden ved Vesterhavet eller en helt fjerde ting, så kan vi opleve verden som noget helt fantastisk.

Naturoplevelser såsom solopgang og solnedgang fortsætter med at bevæge os. 

Farverne, nuancerne, rovfuglen, der svæver henover jorden – alle de her oplevelser ender med, at vi nærmest helt instinktivt stopper op, trækker vejret og hviler.

Eller hvis du har bevæget dig lidt ud over de danske grænser og har været på en vandretur i Norge, Sverige eller længere sydpå i alperne, så har du måske oplevet at komme til et sted på bjergsiden, hvor der pludselig er en fantastisk udsigt. Her tænker du: Jeg har besteget det her, jeg har fuldført denne del af ruten – og du nyder synet og verden, du kigger ud over.

Måske var det sådan, Gud tænkte, da Gud ifølge skabelsesberetningen var færdig med at skabe verdenen. Så trak Gud vejret, nød udsigten og hvilede. Han velsignede og helligede tiden og kaldte den ’den syvende dag’. En dag, som lige siden er gået under navnet ’sabbat’.

I skabelsesfortællingen er den syvende dag udelukkende en positiv virkelighed. Det var en tid, som blev skabt og sat til side ligesom resten af skaberværket med det ene formål – at det skulle være velsignet.

At tiden skulle være velsignet, betyder, at tiden skulle være en slags sundhedsskabende kraft eller magt i skaberværket.

Tiden skulle være ’god’. Noget mennesket og resten af verden skulle nyde. Tiden skulle være til for os og ikke imod os, som vi måske mere oplever det i dag. 

Sabbatten siger: 

Tiden er for os at nyde, tiden skal ikke os nedbryde.

Sabbatten er til for os at nyde, at skabe sundhed i os, at give os hvile. Hvile som en grundtilstand – vi er, og vi er skabt til at være.

”Sabbatten er som et tempel i tiden”, skrev den jødisk, amerikanske filosof, teolog og rabbiner, Abraham Joshua Heschel. Et tempel er noget særligt. Sabbat er noget særligt og har en særlig sundhedsskabende kraft boende i sig, fordi Skaberen ønsker at skabe sundhed i os og hele skaberværket.

I dette magasin vil vi prøve at lade de forskellige nuancer af sabbatten træde frem, så vi kan iagttage dem sammen.

Sabbatten er en konfrontation til vores samtid. En konfrontation, fordi denne særlige tid og tidsforståelse ønsker at skabe noget sundt i vores samtid – en verden, som vi alle kan se, har nogle kæmpe udfordringer foran sig. Måske kan en ugentlig sabbat skabe noget, der er sundere?

Om sabbat: Markusevangeliet 2,27–28

Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.28 Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.«

Spørg osKontakt os