Eduardo Folster

Sabbatten i Mosebøgerne: Velsignelse, Godhed og Frihed

Ordet sabbat kommer fra det hebraiske ord shabbat. Dette ord forekommer 47 gange i Mosebøgerne: 15 gange i Anden Mosebog (16:23,25,26,29; 20:8,10,11; 31:13,14,15,16; 35:2,3), 25 gange i Tredje Mosebog (16:31; 19:3,30; 23:3,11,15,16,32,38; 24:8; 25:2,4,6,8; 26:2,34,35,43), 4 gange i Fjerde Mosebog (15:32; 28:9,10) og 3 gange i Femte Mosebog (5:12,14,15).


Betydningen af navneordet sabbat er knyttet til det hebraiske udsagnsordet šbt, der betyder ”at holde op eller ophøre med noget, at hvile”. Skabelse og befrielse er de to vigtigste begrundelser for at huske og holde den syvende dag helligt som sabbatsdagen:

”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den” (Anden Mosebog 20:8-11)

Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen”

(Femte Mosebog 5:15)

Det vil sige, selv om ordet sabbat ikke forekommer i Første Mosebog, bliver vi faktisk nødt til at forstå den måde, som den syvende dag er præsenteret på i Første Mosebog 1:1-2:4, eftersom det er i denne tekst, vi finder den syvende dag som et væsentligt og centralt udgangspunkt for resten af den bibelske fortælling i Mosebøgerne.

Velsignelse

Første Mosebog 1:1-2:4 er en tekst, der vidner om begyndelsen af skabelsen. Jorden er ubeboet og forholdsvist udyrket. Menneskene er skabt i Guds billede. Så siger Gud, at menneskene skal herske over dyrene. Men inden Gud siger det, velsigner han menneskene. Vi plejer at tænke på velsignelse som noget, vi får for os selv (egoisme). Dog er det ikke den måde velsignelse skal forstås på i det bibelske perspektiv ifølge denne tekst. I Første Mosebog er velsignelse altid knyttet til noget, som man er eller vil være for andre (Første Mosebog 1:22,28; 2:3; 9:1; 12:2-3 osv.). Altså, jeg er velsignet sådan, at jeg kan gøre eller være noget for andre.

Menneskene bliver velsignede, fordi de skal sprede sig over og dyrke jorden. Og det er også i den sammenhæng, vi bedst kan forstå ”at herske over” naturen. Menneskene skal dyrke jorden sådan, at livet kan blomstre. Derfor får menneskene planterne og træernes frugter til føde, men de får ikke dyrene til føde. Gud velsigner dyrene, menneskene og den syvende dag i Første Mosebog 1:22,28 og 2:3. Alt der er velsignet i denne beretning er knyttet til liv og til at være frugtbar. Med andre ord: velsignelsen er det modsatte af døden og ødelæggelsen.  

Godhed

Denne tekst handler også om at skabe godhed. Det hebraiske ord for god (heb.: tov) er et af de vigtigste kendetegn for denne tekst. Dette ord forekommer syv gange. Ordet god forekommer i slutningen af hver af de 6 dage. Når Gud skaber de forskellige genstande og væsener i de seks dage, så ser han, at de er gode (Første Mosebog 1:4,10,12,18,21,25,31). Altså, godhed markerer både tekstens struktur og formålet med skabelsen.

Frihed

Dog er der også et andet perspektiv knyttet til tekstens struktur. Ordet god forekommer ikke efter den syvende dag. Den sidste dag i denne beretning er faktisk den eneste dag, der heller ikke bliver definerer med aften og morgen (Første Mosebog 2:2-3). Det er fordi den syvende dag skiller sig ud fra de andre dage i lyset af tekstens struktur. Det er en dag, der definerer alle de andre dage. Vi kan først forstå det, når vi forstår, at budskab og struktur hænger sammen i Første Mosebog 1:1-2:4.  Skabelsesberetningen skal forstås i lyset af dens struktur, nemlig: parallelisme.

Parallelisme er en af de vigtigste kendetegn for den poetiske genre i den hebraiske bibel. Parallelisme dukker også op i bibelen, når der er noget, der præsenteres som klimaks i teksten. Vi har en parallelisme, når to eller flere ord og sætninger står parallelt med hinanden. De følgende dage står parallelt med hinanden i skabelsesberetningen: 1. // 4. og 2. // 5. og 3. // 6. Det der ikke har noget parallelt med sig, plejer at være klimakset i en tekst, der bruger parallelisme. Sådan ser skabelsesberetning ud, hvis vi kigger på dens struktur fra et generelt og større perspektiv: 

1. dag: Lys
2. dag: Vand
3. dag: Jord

7. dag: Gud er færdig og holder op med det, han gør

4. dag: Lys (De to store lys)
5. dag: Vand (Dyr der lever i vandet)
6. dag: Jord (Dyr og menneskene der lever på jorden)

På den syvende dag er Gud færdig, og han hviler på, velsigner og helliger den dag (Første Mosebog 2:3). Bibelen 2020 forklarer den syvende dag godt:

”På den syvende dag var Gud færdig med sit arbejde. Den dag holdt han fri. Og Gud gav den syvende dag en særlig betydning og et særligt formål, for det var på den dag, han var færdig med at skabe alting”

(Første Mosebog 2:2-3)

I lyset af den hebraiske tekst, parallelismen og de andre tekster om sabbatten i Mosebøgerne har den nye udgave en ganske god forklaring på, hvad den syvende dag betyder. Bibelen 2020 oversætter det hebraiske udsagnsordet šbt (”at holde op/ophøre”) som ”at holde fri”. Det er også en mulig og god oversættelse, fordi den tager hensyn til både budskabet og strukturen af Første Mosebog 1:1-2:4 og de andre tekster om den syvende dag i Mosebøgerne. Altså, klimakset i skabelsesberetningen er den syvende dag. Det er en fantastisk indledningen til Mosebøgerne, hvor denne dag også vil handle om at være fri og skabe frihed.

Denne særlige betydning og dette særlige formål med den syvende dag i Første Mosebog var meget relevant og vigtigt i det samfund, israelitterne levede i. Derfor er den faktisk en dag, der peger på og er knyttet til befrielse, frihedog sociale retfærdighed i andre steder i bibelen (Anden Mosebog 20:10, Tredje Mosebog 25, Esajas 58 osv.). På den måde er den syvende dag forbundet med velsignelse, godhed og frihed i Første Mosebog. Det er i lyset af dette, at sabbatsdagen i Mosebøgerne skal forstås. Denne dag er også stadigvæk meget relevant i dag, eftersom den syvende dag er en af de vigtigste symboler i bibelen på et liv, der ikke undertrykker andre liv, og et liv, der forholder sig godt til naturen. Derfor håber vi fra sabbat.dk, at denne sektion vil hjælpe dig til at dykke ned i sabbatten og dens betydning for dit liv.

Spørg osKontakt os