Henrik Jørgensen

Skabelse og sabbat: Hvad forskel gør en dag?

Dette er teksten fra en sang, der blev sunget for en del år siden. Spørgsmålet den stiller har jeg ofte stillet mig selv i forhold til sabbatten. Hvad forskel gør de 24 korte timer? Hvad gavn gør det at sidde to timer i kirken og så gå og kede sig resten af dagen, fordi den dag må man ikke gøre noget?

Hvad mener du om sabbatten? Hvad forskel gør den?

Lad os se om vi kan komme nærmere et svar ved at se på den bibelske beretning.

1. SABBATTEN KENDER VI FRA SKABELSESBERETNINGEN

For at se hvad mening der er med sabbatten må vi gå til begyndelsen, skabelsesberetningen i 1 Mosebog 1. Det er der vi først finder den omtalt.

Beretningen begynder med overskriften ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden“ (v1). I første afsnit beskriver den jordens tilstand inden Gud begyndte at skabe (v2). Ordene der bliver brugt er tomhed, øde, mørke, vand osv. De beskriver et kaos. Så man kan sige, at i begyndelsen var der kaos. (”tohu wabohu“ er det hebræiske ord der er brugt) Fra det kaos skaber Gud. Han gør det ved at skabe orden og struktur ud af kaosset. Tingene bliver sat på plads:

Lyset bliver skabt og adskilt fra mørket og de får hver deres plads på den første dag (v3-5). Vandet foroven og vandet forneden bliver adskilt og får hver deres plads den anden dag (v6-8). Havet og det tørre land bliver adskilt og får hver deres plads den tredje dag (v9-13).

Efter Gud har skabt denne plads eller struktur begynder han at fylde den og sætter ting på plads.

Den plads han havde skabt den første dag, fylder han nu med sol, måne og stjerner på den fjerde dag (v14-19). I den plads han havde skabt den anden dag, sætter han nu fisk og fugle på den femte dag. Gud velsigner dem ved at sige til fiskene og fuglene de skal mangfoldiggøre sig og blive livgivende (v20-23).

Den plads han havde skabt den tredje dag fylder Gud med alle slags levende landdyr og menneskene. Igen velsigner Gud menneskene ved at sige de skal blive frugtbare og livgivende (v24-31).

Da Gud er færdig med at skabe orden og liv ud fra det tomme og øde kaos som før eksisterede kommer bibelen med konklusionen: ”På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde han havde udført, da han skabte“ (1 Mos 2,2-4).

Konklusionen er at fra den uendelige, udefinerbare tid ”I begyndelsen…“ får vi ”hellig tid“. Fra ”tomhed og øde“ (kaos) får vi ”hvile.“

Hvad nøjagtigt det betyder fortæller beretningen ikke udover vi kan læse at det har noget med ”hvile fra arbejde“ at gøre. Vi må også lægge mærke til at ”Gud velsignede den syvende dag“. De gange i skabelsesberetningen der står at Gud velsignede noget var det i forbindelse med at gøre noget livgivende (fuglene og fiskene i 1,22 og menneskene i 1,28), så midlertidigt kan vi måske sige hensigten med sabbatten er igennem hvile og harmoni at være livgivende.

2. SABBATTEN KENDER VI FRA DE 10 BUD.

I 2 Mos 20 har vi de 10 bud beskrevet. Som det fjerde bud står der ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig…“(v9). Det forsætter med at henvise til skabelsesberetningen, Gud skabte, hvilede, og velsignede. Det er vigtigt at lægge mærke til hvilken sammenhæng de 10 bud og derfor også det fjerde bud bliver givet i: Gud talte alle disse ord: ”Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset“ (v1-2).

Forskriften til de 10 bud er Israelitternes udfrielse fra slaveriet i Egypten. I over 400 år havde de været slaver, tvunget til at arbejde for overmagten. Nu er de et frit folk. Det er i den forbindelse Gud giver dem de 10 bud som en påmindelse om friheden de har genvundet. Det fjerde bud minder dem om at det ikke var Guds oprindelige hensigt at der skulle være træl og ejer. Alle skulle være ligestillede. På mindst en dag om ugen skulle de ikke gøre noget arbejde. På den dag skulle de også sætte deres trælle fri fra alt arbejde. I den anden version af de 10 bud i 5 Mos 5 finder vi denne tanke endnu tydeligere. Med henvisning til slaveriet i Egypten siger Gud, at de skal holde sabbatsdagen hellig og ”ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv, din træl eller trælkvinde… din træl og din trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv. Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen“ (v13-15).

Alle, træl og fri, arbejder og arbejdsgiver, skal have lov til at opleve den livgivende frihed Gud i skabelsen oprindeligt havde tiltænkt mennesket på mindst en dag om ugen.

Den jødiske forfatter Samuel Dresner skriver i bogen ”The Sabbath“: ”Selv om en jøde måske har handlet med løg, en anden har eget store skove af træer, på sabbatten er de alle lige, alle er konger, alle byder sabbatten velkommen og nyder den syvende dags herlighed. Alle uligheder forsvinder med solnedgangen fredag. På sabbatten er der hverken bankdirektør eller bogholder, gårdejer eller daglejer, frue eller frøken, rig eller fattig“.

3. ESAJAS OG JESUS OG SABBATTEN

Når vi læser videre i den bibelske beretning finder vi at denne friheds- og lighedstanke igen og igen er knyttet til sabbatten. For eksempel Esajas skriver om hvad sand tilbedelse er i kapitel 58. Der bruger han to eksempler: fasten og sabbatten. Han siger at tilbedelse gennem faste og sabbatshelligholdelse ikke kun er at sidde i ”sæk og aske“ og ikke gøre noget. Men det er aktivt at gå ud og: ”løse ondskabens lænker, og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryder hvert åg, ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne…“ (v6-7).

I vers 13 siger han videre, at på sabbatten skal man ikke sætte sig i et gældsforhold til en anden ved at handle og træffe aftaler eller gøre de ting der skaber ulighed i samfundet.

Jesus følger den samme tanke som Esajas i sin sabbatshelligholdelse. I Markusevangeliet 3 er der en historie om en mand med en vissen hånd, der møder Jesus i synagogen på sabbatten. Markus siger at folk holdt øje med Jesus for at se hvad han ville gøre. I stedet for at ignorere manden og holde sig på den sikre side udfordrer Jesus sine tilhørere ved at bede manden rejse sig og komme helt ind i midten hvor alle kan se ham. Jesus stiller spørgsmålet: ”Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?“ (v4).

Det er interessant at se tilhørernes reaktion. Der står bare ”De tav!“ De siger ikke noget. Og så bliver Jesus vred og ked af det (v5), og han helbreder mandens hånd… så han kan opleve livet som Gud oprindelig havde tiltænkt det ved skabelsen.

SABBATTEN – HVAD FORSKEL GØR DEN DAG?

Vi kan let gøre sabbatten til noget kedeligt og intetsigende med forbud om hvad man må og ikke må. Men når jeg læser min Bibel igennem ser jeg noget helt andet og livsbekræftende. Sabbatten minder mig om livet Gud oprindeligt skabte os til, et liv til frihed og lighed, en dag hvor de skel, jeg oplever i hverdagen, bliver brudt ned. Sabbatten er ikke en dag hvor jeg ikke må gøre noget. Sabbatten udfordrer mig til aktivt at bryde de skel ned der skiller os i hverdagen: sætte de undertrykte fri, give brød til de sultne, give husly til de hjemløse, tøj til dem der ikke har noget … eller hvad det nu vil sige i den situation du og jeg befinder os i.