Mette Bernt

Det er mødet med andre, der gør os til mennesker

Jeg har sat mig på gulvet ved et lille bord i et mødelokale. Ringer til Jair Melchior og ved ikke helt, hvilke svar jeg forventer. Har aldrig talt med en overrabiner men har læst, at Jair Melchiors bedstefar Bent Melchior beskriver Jair som et menneske, der går sine egne veje og er fri for ekstreme tilbøjeligheder. Jeg begynder at stille spørgsmål og forstår hurtigt, at det ikke blot er jøder og adventister, der har fået en gave. Hviledagen er en gave til os alle. 

Hvile eller ikke hvile. Det lyder som et enkelt valg, og er det alligevel ikke. Jair fremhæver det komplicerede. At vi på papiret arbejder færre timer, end man gjorde tidligere. Alligevel føler mange mennesker sig pressede og stressede. 

“Jeg tror, det har noget at gøre med den fulde pause, hvor hjernen er nødt til at stoppe. Det, at man slukker alt,” siger Jair. 

Han uddyber, at hviledagen ikke blot er en dag, hvor vi ikke arbejder, smækker benene op og ser Netflix. Det er en dag til refleksion, fordybelse og samvær med venner og familier. 

“Mange misforstår og tænker, at hvile er at se en film. Men her sætter vi kun hjernen på pause og ikke på stop. Når vi vender til-
bage til arbejdsdagen, er vi det samme sted som før. På hviledagen har man mobiltele-
fonen og mails koblet fra. Åh, det er så skønt. Det er tilstedeværelse,” siger Jair og fortsætter

“Jeg skal ikke bevise noget, vi ved alle sammen godt, hvordan det er at tale med en, der er halvt inde i sin telefon,” lyder det fra overrabineren.

Vi taler videre, og Jair gentager, at hviledagen er en utrolig gave, vi er blevet givet. 

I Toraen, som er jødedommens hellige bog, står der, at Gud har hviledag den 7. dag. Her ser han på alt det, han har skabt. Jair drager en parallel. 

” Vi mennesker skaber noget hver dag. Men vi stopper ikke op og værdsætter, det vi har skabt.”

“Vi er hele tiden videre og har fokus på det, vi mangler. Men det er det, der er formålet med sabbatten. Det er en dag, hvor vi ikke planlægger fremadrettet – men bare er tilstede i nutiden. En dag fyldt med noget positivt,” siger Jair, som fremhæver, at alle ikke holder sabbat på samme måde eller på samme måde hver gang. 

Fællesskab, rammer og ritualer

At vi stopper op, reflekterer og værdsætter kan lyde som en ensom bedrift, men er faktisk det modsatte, og Jair fremhæver netop fællesskabet på hviledagen. 

“Jeg føler, at vi er en tid, hvor vi søger at få fællesskabet tilbage. Det moderne fører til en meget mere individualistisk tankegang. Vi har så mange muligheder. Så mange steder vi kan søge hen. Men jeg oplever, at vi er blevet mindre medmennesker. Vi mødes omkring særlige interesser, men vi har ikke den dybe forbindelse til andre mennesker,” fortæller han. 

Netop sabbattens mulighed for at mødes, indgå i fællesskaber og have de gode samtaler er, som Jair ser det, også en del af hviledagens formål. Mødet med andre mennesker er noget ganske særligt ved det at være menneske, fordi det netop er gennem samtalen, at vi bliver forandret, udfordret og inspireret. 

“Når vi går individualismens vej, går vi væk fra at være mennesker,” oplever Jair. 

En udtalelse, som netop handler om, hvad Jair oplever og ikke en sandhed. Helt i tråd med bedstefarens kommentar om, at Jair ikke er til ekstreme tilbøjeligheder, så siger Jair, at han ikke har en recept på den korrekte hviledag. Derimod fremhæver han, at det er meget forskelligt, hvilke ritualer man har på hviledagen. I nogle familier synger man f.eks. meget. 

Men er der ikke en masse, der er forbudt? Svaret er jo, men det, at man ikke må se tv, bruge sin mobil eller være på internettet på sabbatten, er for Jair blot rammer. Noget man ikke behøver at diskutere. Inden for rammerne er der plads til forskellighed, og derfor åbner de op for masser af muligheder. 

Meget mere end et måltid

Til trods for de mange muligheder, er der en ting, vi ikke kommer udenom, når vi siger sabbat – måltidet. Alt er i Jairs familie forberedt til hviledagen, så man må hverken stege, bage eller koge mad. Til trods for, at det ikke er maden, det handler om, ser Jair den som en enorm drivkraft. For ham har der altid været smage, der knytter sig særligt til sabbatten. Krydderier, brød og retter, der vækker følelser. Jeg kan ikke dy mig for at sige: Altså lidt lige som and og flæskesteg juleaften.

“Præcis. Vi er bare så heldige at have julemiddag to gange om ugen. Fredag aften og lørdag til frokost. Her spiser vi sammen. Og netop det, at folk er mere sammen på helligdagene, det er den største gave – det er det, vi mangler mest,” slutter Jair. 

Min samtale – mødet med det andet menneske – er slut. Undervejs har jeg reflekteret og er blevet inspireret. Til at tænke over min egen hverdag – og muligheden for at indføre min egen ugentlige hviledag.