Prioriter hverdagen, så den giver mening

Oplevelsen af at være presset kan skyldes mange ting. Arbejde, familie, indre og ydre påvirkninger. Fælles er dog, at presset kan skubbe os ud over kanten. Derfor er det essentielt at stoppe op og mærke efter, hvad der er vigtigt, hvis vi nærmer os afgrunden.

Der er meget mere at forholde sig til i dag, end der var for 30 år siden. Det gælder både for børn og forældre. Med internettet og sociale medier spejler vi os bevidst eller ubevidst i et hav af mennesker, viden og holdninger, som præger, hvad vi bør og gør. Og nogle gange kan det blive for meget.

Det er i hvert fald familiepsykolog, Jesper Riis Lindholms, holdning. Han ser, hvordan familier skal forholde sig til alt hele tiden. Til klima, økologi, sundhed, børn, ydre fremtoning. Der er et konstant pres på at gøre det rigtige og leve op til nogle sociale normer, som kan give både dårlig samvittighed og unødig travlhed.

Derfor mener han, at det nok mere end nogensinde før er helt afgørende, at man som forældre, familie og par gør op med sig selv, hvordan man prioriterer på en måde, der giver mening. Men det kan være svært, fordi det måske betyder, at man aktivt skal forholde sig til, hvilke værdier man vil efterleve, og måske gøre op med både sine egne og andres forventninger.

”Vi er imponerende dårlige til at forholde os til diskurserne og sige fra overfor dem, hvis de ikke giver mening. Men det er nødvendigt nogle gange at sige, at nu lader vi græsset stå, eller i dag spiser vi pasta, selvom det ikke er det sundeste eller det smukkeste. Der er også en dagligdag, der skal fungere,” siger han.

Hvem gør du det for?

Når mennesker vælter med stress, skyldes det helt grundlæggende, at pres og krav overstiger ressourcerne. Det pres kan både komme fra indre og ydre faktorer. De ydre er eksempelvis kravet fra chefen til, at en opgave skal løses, mens de indre handler om, at man vil løse den med 120 procent altid. Det indre handler også om værdier som, at det er vigtigt, at børnene bliver hentet tidligt, hvilket er fint at stræbe efter, men som kan give dårlig samvittighed, hvis det ikke lykkes.

Nogle gange bliver skelet mellem det indre og ydre mudret sammen i vores bevidsthed.

”Der er altid konkrete udefrakommende krav.”

“Det kan eksempelvis være fra en arbejdsgiver, men så er der også de indre værdier, som er noget, vi antager som værende rigtige, men som ikke nødvendigvis er det. Det er særligt her, du skal være opmærksom,” siger han.

Et godt eksempel er ideen om, at når du skal have gæster, skal hele huset skinne, du skal selv være poleret, og al maden skal være lavet fra bundet – selv bollerne til salaten skal være hjemmebagte. Det, mener Jesper, skyldes, at vi i dag meget let bliver gidsel af normer og holdninger, uden at vi selv opdager det. Vi påvirkes i ekstrem grad af input fra omgivelser og sociale medier. Men i virkeligheden kunne vi sagtens gå til bageren, købe brød og have en hyggelig aften i venners lag, selvom der ligger en nullermand i hjørnet.

Hvis det derimod er en værdi for en selv at lave alt fra bunden, så er det selvfølgelig helt legitimt at prioritere tid til det. Men det kan så betyde, at der er andre ting, der skal have mindre fokus og tillægges mindre værdi. I hvert fald, hvis man kan mærke, at det går ud over tiden, man skulle bruge med sine børn eller på sit parforhold.

Læg mærke til alarmklokkerne

Det vil have konsekvenser, hvis man bliver ved med at presse sig selv til det yderste i forsøget om at være perfekt på alle fronter.

”Det interessante er, om de valg, man tager, er meningsgivende.”

“Er de det, er det fint, men hvis ens livsform bringer så meget pres, at man begynder at få stress, så skal man stoppe op og forholde sig til det. Vi skal lige huske, at vi hele tiden tager valg. Så når vi kører i den samme mølle, som vi hele tiden har gjort, så er det også et valg,” siger han.

For Jesper Riis Lindholm at se er der nogle klare advarselslamper, du kan holde øje med. En er, hvis du ikke føler, at du kan være der for sine børn. Her mener han, at du bør overveje at ændre noget, selvom det kan være svært, hvis du er glad for dit arbejde, og det for eksempel er det, der stjæler tiden. Derfor anbefaler han, at du spørger sig selv, hvad det er, du vil med det her, og hvad det er på bekostning af. For det er ikke sikkert, du kan det hele.

En anden alarmklokke er, hvis parforholdet begynder at lide.

”Hvis du lever en hektisk hverdag, går der nemt kalendegymnastik i den, og du glemmer forholdet, og du glemmer flirten.”

“Flirt er ikke det samme som sex. Flirten handler om at få hinanden til at føle sig som den eneste ene. I det øjeblik I mister fokus på hinanden, så er der risiko for, at der er andre ting, der heller ikke er overskud til.”

Og så mener Jesper, at det er vigtigt at huske, at bare fordi et forhold bliver slidt, betyder det ikke nødvendigvis, at det er forholdet, der er noget galt med. Det kan være alt det uden om, der er skævt.

Dit liv – dine regler

Det er umuligt at sætte det gode i en formel. Nogen trives med lange arbejdsdage, mens andre har det godt med at hente børnene senest klokken 14.00. Nogen kan lide systemer, mens andre nyder spontaniteten. Nogen finder glæde i det hjemmebagte brød, mens det for andre er ligegyldigt, at brødet er fra bageren.

Man kan heller ikke sige, at en bestemt type liv har en bestemt konsekvens, men det er fair at antage, at det værdisæt, du som forældre lever efter, præger dine børn – og dig selv – og derfor er kernen i det hele, at du skal være styrende for dine egne leveregler og så huske, at værdier er en rettesnor, ikke en lov.