Sabbatsår med mening

Det er blevet populært især blandt unge at tage et fri-år efter studentereksamen eller tilsvarende grunduddannelse, inden de fortsætter med videre studier, læreplads eller arbejde.

Man kalder det et ”sabbatsår”. Det skal være et afbræk fra den almindelige rutine med at forberede sig til en plads på arbejdsmarkedet. Dette fri-år benyttes f.eks. til at rejse ud og opleve verden, inden man skal tilbage til trædemøllen. For nogle er det en mulighed for en tænkepause, da man endnu ikke helt ved, hvad man vil lave fremover. For enkelte, kan det også være anledningen til at finde sig selv og meningen med livet. Nogle vælger et højskoleophold. Andre rejser rundt med en kammerat eller veninde for at få nye indtryk. Det kan også være, at man hjælper til hos en hjælpeorganisation herhjemme eller i udlandet for at hente sig lidt livserfaring. Ja, der kan endog være familier, der river et eller flere år ud af kalenderen for at sejle verden rundt og finde styrken og glæden ved at være der for hinanden. Der er mange muligheder – og den fælles betegnelse er blevet det bibelske udtryk ”sabbatsår”.

De færreste har vel nogen idé om, hvad ”sabbat” står for, andet end det er noget med at holde fri. Det har selvfølgelig sin oprindelse i den ugentlige hvile- og helligdag, som Gud indstiftede ved skabelsen (1 Mos 2,1-3). Men året skulle også have sine sabbatter eller hvilepauser. Så hvert syvende år skulle markerne ligge brak. ”Tal til israelitterne og sig til dem: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, skal landet holde sabbatshvile for Herren. Seks år skal du tilså din mark, og seks år skal du beskære din vingård; men i det syvende år skal landet holde fuldstændig hvile, en sabbat for Herren” (3 Mos 25,2-4a). Der var en klar erkendelse af, at både mennesker, dyr og land havde brug for en pause for at regenerere sig igen. Det gjaldt mennesker og dyr hver syvende dag (2 Mos 20,8-11) – og landet hvert syvende år. Og så havde man sabbatsfesterne, hvor man drog til Jerusalem. Oven i det havde man hvert halvtredsindstyvende år et jubelår. ”Så skal du tælle syv sabbatsår frem, syv gange syv år; de syv sabbatsår bliver i alt niogfyrre år… I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle indbyggere; det skal være et jubelår for jer” (3 Mos 25,8.10). I dette år blev al gæld eftergivet, slaver blev frigivet og land, som var pantlagt, gik tilbage til den oprindelige ejer. Gud så i sin visdom, at der var brug for både regelmæssige pauser, men også en ny start for dem, der var kørt fast eller kommet ud på et sidespor.

En grundtanke i sabbatsidéen, som det fremgår af profeten Esajas beskrivelse, er, at man skal foretage sig noget andet end det man plejer.

”Du ærer [sabbatten] ved ikke at gøre, som du plejer”
(Es 58,13)

Man skal ikke bruge sabbatten (el. sabbatsåret) til flere studier, hvis man har gået i skole, eller mere arbejde, hvis man er på arbejdsmarkedet. Så set ud fra den synsvinkel, kan det godt være befriende og opbyggende at rejse væk eller gå på højskole for at få øje på nye horisonter og muligheder. I Bibelen på Hverdagsdansk har man i samme vers fanget et andet væsentligt aspekt, nemlig ikke kun at tænke på sig selv, når man holder sabbat eller tager et sabbatsår.

”Hvis I … undgår at bruge [sabbatten] til selviske formål, men glæder jer over min hellige dag og gør den til en festdag, hvor I ikke plejer jeres egne interesser, så vil I opleve den glæde, jeg giver.”

Når det gælder det morderne sabbatsår, som det benyttes af mange danskere, så kan det ofte blive en flugt fra virkeligheden. Man er blevet skole- eller arbejdstræt, man kan måske ikke bestemme sig til, hvad man skal lave fremover – om man skal tage den eller den videregående uddannelse eller man bare skal finde sig et job og tjene nogle penge. Så rejser man væk fra det hele for at få nogle oplevelser. Det kan blive meget selvfokuseret. For nogle bliver det derefter svært at komme tilbage og finde ind i en meningsfyldt rolle i tilværelsen. Ønskejobbet er forsvundet – og man må tage til takke med de åbninger, der findes i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Sabbatsåret blev ikke altid den inspiration og genopladning, man havde forventet. Men det behøver jo ikke være sådan. Med lidt omtanke og somme tider også lidt held kan et sådant sabbatsår netop blive en øjenåbner eller gnisten til en meningsfyldt fremtid. Jeg tænker på den mulighed at tilbyde sin hjælp som frivillig eller næsten frivillig (fri kost og logi plus lommepenge), hvor der er behov, og hvor man kan gøre en forskel og måske samtidig få en spændende oplevelse i nye omgivelser.

Lad mig nævne min datter. Efter sin studentereksamen fik hun med venners hjælp arrangeret et hjælpejob på et børnehjem i Rwanda, hvor hun gik til hånde og hjalp lederen med at undervise og aktivere børnene og give dem en tryg og lærerig hverdag. Samtidig lærte hun sig selv det lokale sprog, kinyarwanda, som senere blev hende til gavn, da hun havde påbegyndt sin sygeplejeuddannelse, og fik en anmodning om at tage et afbræk fra studierne i nogle måneder for at hjælpe til i en flygtningelejr i Congo efter folkedrabet i Rwanda i 1994. Her kunne hun med sine sprogkundskaber, sygeplejefærdigheder og kendskab til den rwandesiske befolkning være til stor hjælp med at genforene forsvundne børn med deres familier. En overgang havde hun ansvar for en afdeling på 500 mennesker. Alt dette var berigende for hende, og hun kom aldrig til at tvivle på, at hun ville arbejde for børn. Hun gennemførte sin uddannelse som sygeplejerske med speciale i for tidligt fødte børn. Hun kendte ikke til udtrykket ”sabbatsår”. Man brugte dengang vendingen ”studentermissionær”, hvor unge kunne opleve andre dele af verden på en meningsfuld måde og hjælpe til, hvor der var brug for dem.

Andre har passet børn og været hushjælp hos en missionærfamilie, hjulpet til med engelskundervisning i et fremmed land som Taiwan eller Sydkorea, gået til hånde med at bygge skoler, eller på anden måde givet et år for at hjælpe andre. Nogle har også givet et år herhjemme eller i Skandinavien i mediearbejde, frivilligt kristent arbejde eller hos andre frivillige organisationer. Sabbatsåret kom til at dreje sig om at være noget for andre, gøre en forskel, og tjente samtidig til inspiration med tilegnelse af færdigheder, som kunne bruges sidenhen. For nogle blev det anledningen til en ny karrieremulighed og et livskald. Det blev et sabbatsår med mening.